Hvad er Round Table?
RT 71 Birkerød - Medlemmer
RT71 Birkerød - Events
Interesse i Tabling?
Nyhedsbrev
Kontakt os
Historie
 
Round Table blev stiftet i England i 1927 af Eminio William Louis Marchesi, der var medlem af en lokal Rotary klub i Norwich. Under en tale for medlemmerne i Rotary klubben blev han klar over, at der var brug for en klub, hvor unge mænd kunne mødes og udveksle erfaringer og tanker uden at være undergivet ældre menneskers påvirkning.

Den 14. marts 1927 samlede han 90 unge forretningsfolk, der blev enige om at stifte den første RT-klub. Round Table Danmark blev den første RT-organisation uden for England.

Ideen opstod to steder, dels i Århus og dels i København, hvor den var hentet hjem fra England af rotarianersønner. Begge steder blev klubben hjulpet i gang med Rotarys mellemkomst.

I 1935 nedsatte Københavns Rotary klub et udvalg, der fik kontakt med Marchesi og ved hjælp af gode kræfter fra danske erhvervsfolk og engelske tablere blev Round Table København stiftet 5. marts 1936. Round Table Danmarks hovedbestyrelse blev stiftet den 4. oktober 1940 på en generalforsamling.

Hovedbestyrelsens arbejde med at fremme samarbejdet mellem Round Table klubberne har betydet, at der i dag er 129 klubber fordelt over hele landet.